Skolens elevråd

Alme Skole har et engageret og ansvarsfuldt elevråd, der har medindflydelse på skolens liv

Elevrådet er blandt andet involveret i etableringen af legefaciliteter til børnene

Skolens elevråd, der består af repræsentanter fra 5. - 9. klasse, mødes cirka to gange om måneden til elevrådsmøde. Rådet har flere interessante arrangementer i løbet af året - blandt andet det populære talentshow hver november. Samtidig bruger skolens medarbejdere elevrådet som sparringspartnere i forskellige sammenhænge, for eksempel ved indkøb og etablering af faciliteter til børnene på skolen.

 

Elevrådets vedtægter


1. Formål:

1.1. Elevrådet varetager elevernes fælles interesser på skolen ved at samarbejde med ledelse, lærere og andre personalegrupper.

1.2. Elevrådet har ikke endelig beslutningskompetence; men har stor indflydelse på de spørgsmål, der arbejdes med på skolen.

1.3 Elevrådet kan ikke behandle sager om enkeltpersoner.

 2. Rammer for arbejdet;

2.1. Skolens vedtægter: Herunder skolens kristne grundlag, profilen, fællesskabet, gensidig respekt, økonomi og faglige mål.

 3. Sammensætning:

3.1. Elevrådet består af to elevrepræsentanter fra 5. til og med 9. klasse. Repræsentanterne vælges ved simpelt flertal.

3.2. Valg foretages inden udgangen af august måned hvert år.

3.3. En suppleant fra hver klasse vælges

3.4. Elevrådet konstituerer sig ved første møde i skoleåret ved valg af formand og næstformand. Genvalg er muligt.

3.5. Ved møderne deltager kontaktlæreren, som støtter eleverne i arbejdet.

4. Arbejdsgang:

4.1. Møderne afholdes i gennemsnit 2 gange om måneden.

4.2. Der laves et skriftligt referat ved møderne.

4.3. Det er repræsentanternes opgave løbende at orientere klassen om, hvad der arbejdes med i Elevrådet.


Vores visioner

Alme Skole har udarbejdet en række visioner for vores arbejde med børnene. Ønsket er at skabe kreative, robuste og omsorgsfulde børn.